I 1991 blev englænderen Dennis Adams dømt for voldtægt, primært på basis af en dna-profil. Alle de øvrige indicier syntes at pege bort fra Adams, ikke mindst et vidneudsagn fra offeret, der sagde, at det ikke var ham. Alligevel lod juryen sig overbevise af, at Adams’ dna-profil svarede til gerningsmandens.
Årsagen skulle først og fremmest findes i statistik. Den statistiske nøjagtighed på dna-profilen var nemlig så høj, at kun én ud af en million mænd ville have en tilsvarende profil. Meget taler for, at jury- en opfattede det, som om der kun var én chance ud af en million for, at Adams var uskyldig. Men i virkeligheden er det en fejlslutning...
HVORFOR?
Tips: Hvor mange mennesker bor der i Storbritannien?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar